Kunne det ikke være dejligt hvis din salgsproces kunne kigges efter i sømmene og optimeres, så der kommer mere salg igennem?
Svaret siger næsten sig selv. Problemet har bare ofte været, at det krævede en hel del arbejde - både for eksterne proceskonsulenter, men også for interne forretningsspecialister. For der skulle afholdes workshops, hvor processen skulle tales igennem, afholdes brown-paper sessioner, foretages interviews med nøglepersoner osv.
Der findes nu en genvej til viden omkring processen, hvor de data der allerede findes i virksomhedens IT systemer lægges til grund process mining teknikker og derigennem illustrerer processen, processens afvigelser, flaskehalse og uhensigtsmæssigheder.
Det er Big Data gjort operationelt.
Det fungerer sådan, at data trækkes ud af det eksisterende salgs system. Det kunne for eksempel være SalesForce.
I et typisk salgssystem er der gemt mange data vi kan bruge til at give et billede af processen og hvordan den performer - baseret på faktuelle informationer. Følgende informationer er typisk allerede gemt i systemerne:
- Proces status
- Dato
- Tidspunkt
- Person
- Team
- Afdeling
- Land
Proces status kan for eksempel være trinnene Prospekt --> Behøver Analyse --> Tilbud --> Forhanling --> Kontraktoplæg --> Kontrakt lukket
Dernæst indlæses salgsdata i vores process mining værktøj. Da dataene er de faktuelle informationer om hvordan hver sag har førløbet er det muligt med avancerede algoritmer at tegne processen inklusiv afvigelser, at påvise uhensigtsmæssigheder, flaskehalse og brud på proces guidelines.
Man kunne for eksempel forestille sig at belyse følgende spørgsmål identificeret i samarbejde med salgschefen:
- Hvordan ser DNAen for den mest succesfulde salgs proces ud?
- Hvilket procesmønster fører til flest lukkede ordrer?
- Hvor mange sager tager længere tid at lukke end de 21 dage der er vores mål? og hvilket procesmønster har de? hvorfor tager det så lang tid, hvor er flaskehalsene?
Var dette blog indlæg interessant læsning? hvis ja, venligst del den da venligst med andre og kontakt os hvis din salgsproces skal optimeres.