Eksekvering af sustainability på det operationelle niveau med process mining

 

Bæredygtighed og bæredygtig forretning er vigtigere end nogensinde før. 

 

I 2015 ved COP21 i Paris blev de 196 medlemslande i FN's klimakonvention enige om en forpligtende klimaaftale – Parisaftalen. Ifølge Parisaftalen forpligtede landene sig til begrænse den globale udledning af drivhusgasser og arbejde for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius. 

 

EU er gået skridtet videre med at arbejde for den grønne omstilling. Med EUs Green Deal er ambitionen, at EU skal blive det første klimaneutrale kontinent , med klimaneutralitet senest i 2050.

For at opnå dette har EU besluttet, at der skal stilles krav til virksomhedernes bæredygtighed, og at de skal rapportere på det. 

 

Hvis virksomhederne skal være bæredygtige, og være en del af den grønne omstilling, kræver det for det første, at virksomhedernes processer tilrettelægges og optimeres til dette, men også at bæredygtighedsdata, der skal rapporteres på, ikke alene kan frembringes, men også kan operationaliseres. Det kræver i høj grad, at data, der rapporteres på, kan indgå i de operationelle beslutninger. Ellers er den årlige rapportering (eller i bedste fald kvartalsvise rapportering) blot et øjebliksbillede, hvor man kan konstatere om man nåede målene eller ikke.

 

Hvis rapporteringen skal være andet end et øjebliksbillede og en meget high-level pejling af, om man er på rette spor, er man nødt til at gøre de data, der rapporteres på, til aktive KPIer og lade de KPIer indgå i operationelle beslutninger på daglig basis.

 

Man kan for eksempel forestille sig at en rapportering på virksomhedens udledning af drivhusgasser påvirkes af, hvordan virksomheden distribuerer sine varer - herunder om det sker med skib, fly, tog eller lastbil og hvor mange kilometer varerne transporteres.

 

Hvis økonomi ikke er den eneste KPI, der skal tages hensyn til, når en medarbejder skal beslutte hvordan en given ordre skal distribueres, er den medarbejder nødt til at have KPI data til rådighed, der kan fortælle om konsekvensen ved de forskellige valg af distributionsform. Et forsimplet eksempel kan være. at transport med leverandør A medfører transport med lastbil som udleder mere co2 end transport med leverandør B, som transporterer med tog, men at prisen for leverandør A er billigere. Eller at leverandør C også transporterer med tog men over en længere strækning end leverandør B og derved udleder mere co2 end leverandør B. Valg som disse skal være mulige at tage med de rigtige data til rådighed i beslutningsøjeblikket - ellers bliver bæredygtighedsrapportering blot statiske øjebliksbilleder.

 

 

Udgangspunkt i de 17 verdensmål

 

Når virksomheder skal igang med bæredygtighed, kan det være oplagt at tage udgangspunkt i FNs 17 verdensmål (under de 17 mål er der ialt 169 delmål)

Grid-with-title

Med udgangspunkt i de 17 verdensmål har virksomhederne i princippet 17 bundlinier at forholde sig til. Traditionelt set har der været én bundlinie, nemlig den finansielle. Med verdensmålene og krav til bæredygtighedsrapportering forholder det sig nu anderledes. Da verdensmålene kan deles op i E (environment), S (Social) og G (Governance), kan det siges at rapportering kun på F (Finansiel) går over til at blive foretaget på F-E-S-G.

 

Når der er flere bundlinier, er der også flere områder, hvor der skal hentes data. Men endnu vigtigere er der flere områder, hvor der skal etableres de rigtige processer og KPIer at styre efter.

 

 

EUs rapporterings direktiv (CSRD)

 

EU har under Green Deal paraplyen besluttet, at der skal rapporteres på bæredygtighed. Til dette har EU vedtaget CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) direktivet, der angiver hvorledes, der skal rapporteres. Retningslinierne for rapporteringen indarbejdes i de enkelte EU landes lovgivning. Selve rapporteringen skal ske efter et sæt standarder kaldet ESRS (European Sustainability Reporting Standards). Rapporteringsstandarden ESRS dækker over 12 standarder med ialt ca. 1100 målepunkter.

 

 

ESRS 12

 

 

Ifølge ESRS standarden skal der rapporteres efter princippet om dobbelt væsentlighed. Der skal med andre ord kun rapporteres på de bæredygtighedsemner, der er væsentlige for virksomheden. I dobbelt væsentlighedsanalysen ses der både på virksomhedens påvirkning af bæredygtighed og på eksterne bæredygtighedsforhold, der påvirker virksomheden. Der ses altså både indefra og ud og udefra og ind.

 

Det helt overordnede formål er, at virksomhedernes indsatser skal være i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1.5 grader celsius.

 

For at arbejde hen imod målet, om at begrænse den globale opvarmning til 1.5 grader celsius, er det nødvendigt at måle og rapportere på virksomhedernes udledning af co2. Med udgangspunkt i ERSR er det i dette tilfælde E1. For at gøre målinger af co2 aftryk sammenlignelige på tværs af virksomheder, domæner og aktiviteter opfordres der til, at dette sker med udgangspunkt i udregninger, der følger Green House Gas Protocol (GHG protokollen) 

 

Derudover skal rapporteringen ske, ikke alene for virksomhedens egne direkte aktiviteter, men også for indirekte aktiviteter. Dette skal ske efter en opdeling i scope1, scope2 og scope3. Det var oprindeligt the Green House Gas Protocol, der introducerede opdelingen i scope1, scope2 og scope3 og som standarden nu siger, der skal rapporteres efter i forbindelse med rapportering på co2 udledninger (drivhusgasser - ikke kun co2). 

 

 

 

Scopes

 

 

 

Scope3 er opdelt i 15 forskellige upstream og downstream aktiviteter, som fordeler sig som vist nedenfor. En vejledning til beregning af scope3 udledningerne og de 15 kategorier kan ses her på ghgprotocol.org.

 

Streams

 

Som det kan ses af opdelingen i scope1, scope2 og scope3 er virksomhedens egne aktiviteter (scope1) populært sagt de aktiviteter, der kontrolleres af virksomheden selv og foregår på egen matrikel, mens scope2 er de indirekte aktiviteter, der er nødvendige at indkøbe til produktionen på egen matrikel (scope2) som primært er indkøbt energi. 

 

Scope1 og scope2 er relativt nemmere end scope3 at indsamle data på, fordi disse aktiviteter kontrolleres af virksomheden selv. 

Scope3 er vanskeligere at gå til, da disse aktiviteter (opdelt i de 15 kategorier) dækker over aktiviteter i hele virksomhedens værdikæde og dermed ikke kun aktiviteter som virksomheden kontrollerer.

 

Det er dog uhyre vigtigt, at der også rapporteres, optimeres og operationaliseres på scope3 data og KPIer, for det i scope3 langt det meste af virksomhedernes co2 udledning kan henføres til. Ofte tales der om at 80% af virksomheders co2 udledning stammer fra scope3. Dansk Industri mener det er ca. 75-95%.

 

 

Sammenhæng mellem strategisk, taktisk og operationelt niveau

 

Nedenfor ses hvordan bæredygtighedsinitiativer fordeler sig på de typiske niveauinddelinger i virksomheden.

 

 

 

Niveauer

 

 

 

Bæredygtighed på det strategiske niveau

 

På det strategiske niveau etableres bæredygtighed som en del af virksomhedens strategi. Der kan med fordel tages udgangspunkt i verdensmålene og dernæst lægge en dobbelt væsentlighedsanalyse til grund for det videre arbejde.

Desuden opstilles der delmål til brug i den taktiske styring. 

 

Når virksomhedens strategi og forretningsmodel er på plads og den dobbelte væsentlighedsanalyse er klar til det videre arbejde og rapportering på bæredygtighed, skal virksomhedens processer ses efter i sømmene.

 

På dette niveau er det naturligvis ikke de detaljerede processer , der skal ses på. Men virksomhedens processer på øverste niveau (proces niveau 1) skal efterses for at finde ud af, om de er tilstrækkelige til at understøtte de strategiske valg. Hvis ikke skal virksomhedens overordnede processer re-designes.

 

Re-design af de overordnede processer bør ske med udgangspunkt i strategien.

 

 

Bæredygtighed på det taktiske niveau

 

På det taktiske niveau fastlægges der, med udgangspunkt i strategien, de taktiske rammer som virksomheden skal agere indenfor.

 

Når der senere skal tilrettelægges hvordan, der i det daglige skal tages beslutninger, skal det ske med hensyn til de taktiske rammer og delmål, der er fastlagt.

 

For eksempel er der fra den dobbelte væsentlighedsanalyse fastlagt, hvad der skal rapporteres på. Disse rapporteringsmål skal der stableres overordnede KPIer for. Med udgangspunkt i ESRS E1 klimaforandringer kunne virksomhedens co2 udledning være en overordnet KPI, der skal rapporteres på. De overordnede KPIer kan ydermere samles i en KPI på et højere aggregeringsniveau  for, for eksempel, at have en måling på virksomhedens overordnede bæredygtighedsscore.

 

Der er derfor allerede på det taktiske niveau et arbejde med at udmønte strategi og processer til taktiske rammer og delmål, der kan måles på.

 

 

Bæredygtighed på det operationelle niveau

 

På det operationelle niveau bliver det afgørende at etablere processer, der understøtter den daglige håndtering af virksomhedens aktiviteter med hensyntagen til de taktiske rammer.

 

Det er på det operationelle niveau, det bliver afgørende om bæredygtighedsrapportering skal være mere end et øjebliksbillede som man ser en gang om året eller en gang i kvartalet.

 

Hvis det skal det, så er det nødvendigt at indarbejde følgende:

  1. Processer der understøtter strategien
  2. KPIer og del-KPIer til måling af bæredygtighed
  3. KPIer skal være til rådighed på alle relevante procestrin hvor der skal træffes beslutninger
  4. Brugere skal modtage hjælp fra predictive analytics af processer og KPIer

 

 

Bæredygtighed på det operationelle niveau operationaliseres med process mining

Hvis eksemplet med minimering af virksomhedens co2 aftryk skal fortsættes, er det værd at se på tidligere omtalte figur, hvor det kan ses at Scope3 er opdelt i 15 forskellige upstream og downstream aktiviteter. Aktiviteterne er typiske elementer fra Supply Chain Management som for eksempel Procurement & Order Management.

 

Når det meste af virksomhedens co2 udledning kan henføres til disse aktiviteter, er det interessant, for eksempel, at se på virksomhedens P2P (Procurement to Pay) proces og O2C (Order to Cash) proces. Disse processer dækker over indkøb, der foretages, og ordrer der modtages og leveres. I forvejen er disse processer ofte underlagt bevågenhed og optimering under Supply Chain Management initiativer - men det er ofte uden at have bæredygtighed for øje. 

 

Man kunne for eksempel sørge for, at alle leverandører i indkøbssystemet havde en tilknyttet Bæredygtigheds score. I forbindelse med oprettelse af rekvisitioner for indkøb, skal de mulige leverandører, der kan vælges påvirke en Bæredygtigheds KPI via deres Bæredygtigheds score. Hvis der vælges en anden leverandør, end de leverandører der er udvalgt som strategiske leverandører, bør der i det valg altid skeles til, hvad det så betyder for bæredygtigheds KPIen.

 

Varer kan desuden mappes til en co2 score, så det bliver muligt i real tid at få oplyst hvilken betydning et valg har for co2 aftryk KPIen.

 

 

 

 

Proces eksempel

 

Ovenstående eksempler er med udgangspunkt i indkøb. Der er også muligheder i at indbygge bæredygtigheds KPI i distributionen af virksomhedens varer. Der kunne for eksempel etableres KPIer for co2 aftryk i valg af transportformer, holdt op imod de afstande der skal transporteres.

 

Der er gode muligheder for at optimere på bæredygtighedsforhold, når bæredygtighed indarbejdes i virksomhedens processer og beslutningssystemer. Det gælder i hele virksomhedens værdikæde. Lige fra valg af  leverandører, minimering af spild i produktionen til minimering af co2 aftryk i udvælgelsen af leverandører og såvel indgående som udgående transport.

 

Det er for mange et data problem. Der skal samles operationelle data og scientific data om co2 udledninger, og så skal der etableres en platform, hvor det hele bringes sammen.

 

Men det er vejen at gå, hvis bæredygtighedsmål skal være andet end lejlighedsvise målingsnedslag.

 

 


Tilmeld dig

ProcessMining.dk

nyhedsbrevet

...og modtag jævnligt viden om hvordan dine processer automatisk kan forbedres og skabe mere forretning

We respect your email privacy

My Photo

Vil du vide mere? - Kontakt John Hansen - Processmining.dk