Tidligere var det normal praksis, at undersøge nye teknologier og implementere disse og derefter se hvor meget man kunne få ud af det. Men der er ved at ske et skifte fra den tilgang over til først at se på virksomheden og menneskerne i virksomheden.
I takt med at der fokuseres på virksomheden og menneskerne i den, bliver fokus rettet mod at effektivisere virksomhedens operationer og automatisere manuelle opgaver, som ikke kan elimineres. For at opnå effektivisering og automatisering skal der indsamles data til simulering af forretningen og automatisering af opgaver. Arbejdet med dette vil ofte resultere i kortlægning af virksomhedens processer med process mining og automatisering af arbejdsgange med RPA. Begge elementer vil ofte medføre, selvom det måske ikke var målet i første omgang, at der etableres en digital tvilling af organisationen (DTO).
Konceptet ”digital tvilling” er ikke nyt. Det ses ofte indenfor for eksempel industri produktion eller vindmølle industrien, hvor der bygges en virtuel kopi af den fysiske installation for at kunne simulere denne og dermed nemmere fejlfinde eller videreudvikle nye designs.
I modsætning af traditionelle digitale tvillinger, der er digitale repræsentationer af fysiske produkter eller maskiner hvor IoT data er det centrale, bygger organisationers digitale tvillinger på data født af virksomhedens operationer.
En organisations digitale tvilling (DTO) er altså en digital repræsentation af hvordan virksomheden fungerer, performer og skaber den ønskede værdi.
Hvorfor skal vi have en digital tvilling?
Virksomheder skal være i stand til at tilpasse sig en verden, der ofte ændrer sig. Når virksomheden skal tilpasse sig en ny virkelighed med ændrede forudsætninger, kræver det ofte at virksomheden ændrer på organisationen (re-design), interne systemer og procedurer, IT systemer eller infrastruktur. Med en digital tvilling er det nemmere at overskue hvilke elementer der er tilstede, hvordan de opfører sig og hvad de bør ændres til.
For at konkretisere hvilke fordele det kunne give, kan der nævnes følgende:
- Det er komplekst at overskue om organisationen er effektiv. Med en digital tvillings KPI dashboards og proces visualiseringer, kan dette ses i real tid
- Onboarding af nye medarbejdere bliver nemmere, hvis de nye medarbejdere kan introduceres til virksomheden ved at studere og arbejde med en digital tvilling
- Organisationsændringer (nye positioner) kan drage nytte af de samme fordele, som der er ved onboarding af nye medarbejdere. De får derved nemmere ved at indfinde sig i deres nye positioner.
- Konkurrencefordele kan optimeres. De klassiske konkurrencefordele som billigere produkter, bedre kvalitet eller hurtigere levering kan optimeres ved at studere virksomheden gennem den digitale tvilling repræsentation
- Digitaliseringsrejsen (herunder RPA) er nødt til at tage afsæt i virksomhedens processer, som ikke altid er kendte (visualiseret) men det er de, hvis der eksisterer en digital tvilling
Hvad skal der til for at være en digital tvilling?
Den ultimative digitale tvilling er en 1 til 1 digital repræsentation af hele virksomheden incl. processerne, produkterne, services, infrastrukturen, kunde interaktioner, distributionskanalerne – eller med andre ord: alt hvad der udgør virksomheden. Det er svært at opnå. Det at etablere en digital tvilling er en rejse, der vil blive ved med at forgrene sig.
Det kan derfor være svært at vide hvornår man ikke blot har en digital repræsentation af dele af processerne, men har en digital kopi af virksomheden i et omfang, så man kan tale om en digital tvilling.
Der er nogle kendetegn, der skal være til stede:
- Model
- Der skal være en model over virksomhedens processer og komponenter. Her er process mining vigtig. Dels for at kunne skabe en korrekt model ud fra faktiske data gemt i virksomhedens IT systemer, dels for at være i stand til at opdatere/ændre og monitorere processerne automatisk ud fra genindlæsning af data.
- Målinger
- En digital tvilling skal måle vigtige forhold, som kan bruges til at monitorere hvordan det går og danne grundlag for beslutninger eller tiltag. Dette sker oftest gennem udstilling af KPIer og dashboards, der i real tid tager temperaturen på virksomheden og stiller dette til rådighed.
- Data indsamling
- Der skal kontinuerligt indsamles data. Både data til understøttelse af KPIer og proces simulering/opdatering, men også data til modellering og simulering af aktiviteter, der ikke er IT understøttet. Til dette formål kan Task Mining bruges til at indsamle brugeraktivitet direkte fra skærmen og transformere disse til modellering i samspil med de øvrige processer.
Hvor skal man starte?
Start hvor der allerede er data og det er der i virksomhedens IT systemer. Process mining er et røntgenbillede af virksomhedens processer og et oplagt sted at starte. Derefter kan den digitale tvilling udbygges med flere processer, med task mining af ikke IT understøttede aktiviteter og med data fra fysiske enheder (IoT)
Comments
You can follow this conversation by subscribing to the comment feed for this post.